Om Bakkelandets Keramik
Bakkelandets Keramik er håndformet ler fra Bakkelandet. Et sted i Jylland, hvor landskabet slår sig i bakker skabt af istiden. Et sted, hvor naturen er tæt på og minder os om, at livet går op og ned. Et sted fyldt med skævheder og skønheder, tryghed og glæde.
Mit afsæt og min inspiration for formningen er min familie og naturen omkring os. At lave sager, som er både smukke og brugbare. At forme leret med hænderne således, at intet er ens og symmetrisk, så det minder os om, at livet skal leves og nydes og at vi alle sammen er smukke og har værdi.
At være perfekt og ens er aldrig målet for keramikken i mit værksted. Derfor finder du ikke to kopper der er ens, selvom de umiddelbart ligner hinanden. Ligesom egetræer er egetræer, men intet egetræ ligner et andet egetræ.
Med webshoppen vil jeg give dig, der ikke bor i nærheden, mulighed for at handle min keramik. Vil du gerne have et samlet billede af nogle bestemte produkter eller mangler målene på noget, eller andet, så står jeg til rådighed ! Jeg ønsker at give dig en god købsoplevelse og dele glæden om keramikken. Så tøv ikke med at kontakte mig.
Kærlig hilsen
Maj